×

Terms & Conditions

Generelle oplysninger

The Luxury Archive
Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
CVR-nummer: 38333941

Færgevej 66
3600 Frederikssund
Danmark

info@theluxuryarchive.com

Etableringsår: 2017

 

Generelle betingelser

Alle The Luxury Archive tjenester er underlagt vores handelsbetingelser på denne side, herunder vores privatlivs- og cookiepolitik. Ved at benytte vores tjenester accepterer du disse, og ved at gennemføre et køb erklærer du, at du er fyldt 18 år eller har indhentet en værges accept forinden købet.

Vi forbeholder os retten til at annullere eller nægte at gennemføre en ordre på ethvert grundlag på ethvert tidspunkt, f.eks. i tilfælde af mistanke om svindel.

 

Vintage produkter

Ved at acceptere vores handelsbetingelser erklærer du samtidig, at du har kendskab til og er afklaret med, at vi på theluxuryarchive.com sælger genbrugte designer produkter. I forlængelse heraf erklærer du således kendskab til

  • at vores produkter meget sjældent er i fuldstændig fejlfri stand, som det er tilfældet hvis man køber nyt tøj, der ikke er genbrugt.
  • at der næsten altid bør forventes tegn på tidligere brug af varierende karakter
  • at visse produkter har deciderede fejl og mangler grundet tidligere brug

Således vil reklamationer ikke være gyldige, hvis de er baseret på utilfredshed med at varen udviser tegn på tidligere brug, bl.a. i form af uvæsentlige fejl, som ikke påvirker (eller kan ses ved) normalt brug af produktet. Ligeledes vil en reklamation ikke være gyldig, hvis den baserer sig på fejl på varen, der i varebeskrivelsen til produktet var oplyst ved købet.

Størrelse og stand på vores produkter er desuden også specificeret i vores Size Guide og Condition Chart, som netop er skabt med det formål at vores kunder kan være afklarede med deres køb hos os, og som du ved at acceptere vores handelsbetingelser bekræfter kendskab til.

 

Autencitet

At afgøre ægtheden af vintage designer produkter er sommetider en krævende proces grundet de mange forskellige designs og dertilhørende kopier, der er skabt gennem tiden. Dog lægger vi et stort arbejde i at verificere vores varer, og for hver dag skærpes vores kendskab til kontrasten mellem kopi- og originalvarer.

I henhold til loven sælges der på theluxuryarchive.com udelukkende ægte varer. I tilfælde af at der mod al forventning skulle opstå mistanke om, at en vare er en kopi, bedes du rette henvendelse til os hurtigst muligt, så vi kan undersøge sagen og evt. rette henvendelse til vores leverandør.

Således tager vi naturligvis enhver kopivare retur, og refunderer det beløb, du har indbetalt til os ved købet, såfremt der foreligger bevismateriale for produktets falskhed.

 

Levering

Alle vores pakker leveres med GLS fra mandag-fredag i tidsrummet 8-16, og vi afsender oftest din ordre første hverdag efter din bestilling, hvis bestillingen afgives inden kl. 13. Da 98 % af alle GLS pakker leveres dag-til-dag i Danmark, vil du således som regel modtage din pakke allerede 2 hverdage efter bestilling.

Kontakt os endelig på Facebook for at få bekræftet at vi kan afsende din ordre første hverdag efter din bestilling.

Vi tilbyder følgende 2 fragtmuligheder, som begge inkluderer Track & Trace:

  • Levering til pakkeshop til 49 kr. Pakken skal afhentes inden for 10 hverdage.
  • Levering med omdeling til 69 kr. Kan pakken ikke leveres, vil den omdirigeres til nærmeste pakkeshop. Alt info herom vil du modtage på en seddel i din postkasse. Du vil allerede kunne afhente en omdirigeret pakke samme dag efter kl. 16, og pakken skal afhentes inden for 10 hverdage.

Du vil modtage en mail med de nødvendige oplysninger for at kunne spore din pakke så snart vi har afsendt din pakke.

Såfremt du har angivet en forkert adresse eller har undladt oplysninger, der gør, at GLS ikke kan levere din pakke, eller at du ikke afhenter pakken i pakkeshoppen inden for den angivne tid, så den bliver sendt retur til os, vil du blive opkrævet et ekspeditions- /fragtgebyr svarende til fragtbeløbet ved dit køb.

Det er din pligt som kunde at tjekke og sikre dig, at du har indtastet de korrekte oplysninger.

theluxuryarchive.com kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS.

Alle varer leveres kun så længe lager haves, og der tages forbehold for restordre samt udgåede varer. Der tages endvidere altid forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.

  

Betaling & sikkerhed

theluxuryarchive.com modtager betalingskort fra

  • Visa
  • Mastercard

Når du har samlet de varer du ønsker i din indkøbskurv, kan du fortsætte til vores brugervenlige One Page Checkout betalingsdel. Her indtastes personlige oplysninger, kortoplysninger og der vælges fragtløsning (som udgør den eneste ekstra omkostning ved dit køb).

For at sikre at du får en god shopping oplevelse, enkel og sikker, hos theluxuryarchive.com anvender vi Secure Socket Layer kryptering (SSL kryptering). Hvis du kigger på URL feltet i toppen af browseren, når du går til kassen, vil du se at det begynder med ‘https://’ i stedet for det normale ‘http://’. Dette indikerer, at du er i sikker tilstand.

For at sikre at dine kortoplysninger holdes privat, har vi ikke adgang til dine betalingsoplysninger. Hvis du vælger at gemme dine betalingsoplysninger vil de ligeledes udelukkende opbevares på vores betalingstjeneste Stripes topsikre servere, som du kan læse mere om her.

 

Fortrydelsesret

Når du handler på theluxuryarchive.com har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du må efter modtagelsen af dine varer alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Altså må du prøve varerne i samme omfang som det er muligt i en fysisk butik. Hvis dette ikke overholdes og varerne returneres i forringet stand, kan The Luxury Archive fratrække værdiforringelsen af produkterne, således at du ikke vil få alle dine penge retur.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, kan du vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular, som du finder nederst på denne side. Den udfyldte formular sendes pr. mail til info@theluxuryarchive.com.

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har givet besked om fortrydelse.

 

Reklamation

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du har jvf. loven 24 mdrs. reklamationsret.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Det er en forudsætning, at den fejl, du vil klage over, var til stede på købstidspunktet, eller at årsagen til den var til stede på købstidspunktet. Derudover gøres der opmærksom på, at din ret til at reklamere kan ophøre, hvis varen ved naturligt brug er slidt op inden fristens udløb.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

For at vi kan vurdere din reklamation, skal vi bede dig om at sende følgende via mail til info@theluxuryarchive.com:

  1. En detaljeret beskrivelse af, hvordan skaden eller defekten er opstået.
  2. For at dokumentere defekten skal du sammen med beskrivelsen sende 4-5 billeder. Defekten skal fremgå tydeligt på minimum ét af billederne. Derudover skal du sikre, at dine fotografier viser hele produktet, én gang foran og bagpå (ved sko inkluderes fotografi af sålen).
  3. Oplys venligst hvilket ordrenummer varen er købt på – eller vedhæft kopi af ordrebekræftelse/kvittering

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger ved at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace-nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Returnering

Ved returnering skal du sende varerne til:

The Luxury Archive
C/O Victor
Færgevej 66
3600 Frederikssund
Danmark

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor kvittering fra speditør samt evt. track and trace-nummer.

Ligeledes skal du selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, kontrollerer vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet, inden for 14 dage.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK, at du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

  • du reelt har taget varen i brug,
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på

 

Nyhedsbreve

Ved at gennemføre et køb på theluxuryarchive.com accepterer du at vi må sende dig eventuelle fremtidige nyhedsbreve, såfremt sådanne tages i brug til markedsføringsaktiviteter.

  

Persondata

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos The Luxury Archive og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret, og oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Direktøren af The Luxury Archive har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på theluxuryarchive.com er Direktøren.

Som registreret hos The Luxury Archive har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til The Luxury Archive via e-mail info@theluxuryarchive.com.

 

Cookies

Når du besøger theluxuryarchive.com, lagres der cookies på din computer. En cookie er en lille tekstfil, der lagres gemmes i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personfølsomme oplysninger gemt i vores cookies.

Stort set alle websites anvender cookies. Informationerne i dine cookies sendes mellem din browser og en webserver og indeholder bl.a. information om brugerindstillinger, login og hvordan hjemmesiden benyttes.

theluxuryarchive.com bruger en række tredjeparts services på vores sider. Disse services bruger til tider også cookies. Vi bruger bl.a. tredjeparts komponenter som fx “Facebook synes godt om”. Disse tredjeparts komponenter bevirker, at indehaveren af tredjeparts komponenten, som for eksempel Facebook, modtager tekniske data om din browser, IP-adresse, og hvilke sider du besøger på theluxuryarchive.com og tilsvarende. Den behandling, som indehaveren af tredjeparts komponenten foretager, ligger uden for vores kontrol og er udelukkende et forhold mellem dig og indehaveren af tredjeparts komponenten. theluxuryarchive.com benytter disse komponenter til, at linke direkte til vores sociale medie sider og derved sikre en nem navigation for dig som kunde.
Du kan vælge at afvise tredjeparts cookies i din browser ved at trykke her og følge instruktionerne.

På theluxuryarchive.com sættes desuden en række tekniske cookies, der er nødvendige for at håndtere funktionaliteten flere steder på theluxuryarchive.com. Det drejer sig om cookies, der lagres, når du logger ind på theluxuryarchive.com, eller for at holde styr på indholdet af din indkøbskurv.

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du enten blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din computer eller modtage en advarsel, før der gemmes cookies. Vi anbefaler, at du læser hele vores cookiepolitik grundigt før du overvejer, at foretage ændringer i dine cookie indstillinger på computeren samt ydermere læser om cookies på andre websites. En ændring af cookie indstillinger kan medføre en forringet brugeroplevelse når du besøger vores og andre websider, og du skal være opmærksom på, at hvis du ikke accepterer cookies, kan der være funktionalitet på theluxuryarchive.com som ikke virker.

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@theluxuryarchive.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en tilfredsstillende løsning, kan du, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores mail-adresse info@theluxuryarchive.com.

 


Fortrydelsesformular

 

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

 

Til:
The Luxury Archive
Færgevej 66
3600 Frederikssund
Danmark
info@theluxuryarchive.com

 

– Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer (venligst skriv varenavn):

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

 

– Ordrenummer ______________________________________________________

– Bestilt (dato)  ______________________________________________________

– Mit navn        ______________________________________________________

– Min adresse   ______________________________________________________

 

Go Top